McGregor Logistics
Med TrailerConnect® smart og sikkert til målet
UDFORDRINGEN
Hos det internationale speditionsfirma McGregor Logistics er man stolte over at kunne tilbyde en omfattende og effektiv service, når det gælder transport, lagring og logistik. Virksomheden, der blev grundlagt i 2006, arbejder på det engelske fastland, i Irland og har depoter i Warmsworth, Doncaster, Cardiff og ved Tilbury Docks. Virksomheden transporterer og lagrer en bred palet af gods, inkl. komplette laster, dellaster og palledistribution. Teamet leverer og transporterer også biomasse - et brændstof, der er dannet ud fra træ, affald, markafgrøder og alkoholbrændstoffer. Derfor har McGregor Logistics brug for en robust og pålidelig flåde af gardintrailere og sættevogne med optimal nyttelastkapacitet.
LØSNINGEN
McGregor Logistics’ flåde består i dag af mere end 70 procent af Schmitz Cargobull vogne, heriblandt 30 Multi-Temp-enheder og 70 gardintrailere med FIXED ROOF. Virksomheden var den første, der besluttede sig for at købe de nyeste gardintrailere med FIXED ROOF, som opfylder lastsikringsforskrifterne iht. DIN EN 12642 Code XL og som er udstyret med en endevæg specielt udstyret til det engelske marked. Anlæggene er udstyret med forhæng hele vejen rundt og en aluminium-frontskotvæg med hjørnestolper for og bag af galvaniseret stål - en opbygning, som de engelske virksomheder foretrækker, da lastningen med standardtrucks er muligt fra siden, uden at det er nødvendigt med en sideforskydning. MODULOS-chassiset, der er konstrueret til ekstra styrke og holdbarhed, har en 10 års garanti mod gennemtæring på alle galvaniserede dele. Gardintrailerne er derudover udstyret med stabler-påkørselsværn langs yderrammen og Schmitz Cargobulls egne ROTOS-akselenhed med 1.000.000 km garanti. For at sikre nem på- og aflastning, er trailerne udstyret med Dhollandia-læssebagsmæk med advarselslygter og trolley-stop. Direktør Keith Law, der har mere end 35 års erfaring inden for logistik, siger: ”Vi har kørt med sættevogne fra Schmitz Cargobull i mange år, da de simpelthen har den bedste kvalitet. Sættevognene er de letteste, som vi kender, hvilket giver mulighed for en større nyttelast, og de mange fastsurringspunkter letter transporten af de forskellige typer gods, som vi transporterer." ”Vores køretøjer udsættes for store belastninger, men vi ved, at produkterne fra Schmitz Cargobull er robuste og holder i lang tid, så vores last ikke lider skade."
RESULTATERNE
Brugen af Schmitz Cargobull-sættevogne har reduceret nedetiderne og omkostningerne for McGregor Logistics betydeligt, både når det gælder levering af varer og på grund af de lavere udgifter til reparationer og vedligeholdelse. Det lette design af Schmitz Cargobulls trailere er ensbetydende med en højere nyttelastkapacitet, hvilken har betydet, at vi har færre kørsler, hvilket igen har haft en positiv effekt på alle leverancer. Det gælder leverancer af rullegræs til de olympiske stadion og store fodboldbaner, da traileren kan transportere op til 28 tons rullegræs pr. last. Virksomheden forventer at kunne anvende sættevognene i op til 15 år.
McGregor Logistics har stor tillid til reparationer hos teamet ved Schmitz Cargobull Parts and Services, som er hurtige til at levere nye komponenter. Keith Law siger: ”Uanset, hvad vi har skullet udskifte, så har behandlingstiderne altid været utroligt korte. Som regel får vi leveret inden for 24 timer, hvilket sikrer maksimal driftstid af vores flåde, hvilket er afgørende for vores serviceniveauer."