Specialister til lokale og regionale
Sammen om at omsætte ideer til praksis
Små gader, snævre til- eller indkørsler - distributionskørsel med mange og store forhindringer. Her er der brug for opfindsomhed og idéer til på en nem måde at få fragtet varerne ud til filialerne. Som ekspert inden for handelslogistik er Pfenning Logistics derfor altid med, når der skal findes det rette køretøj til turene. Det lykkes med den mellemstore Full-Service-udbyder med sæde i Heddesheim, Tyskland, så godt, at virksomheden med 3.700 medarbejdere er repræsenteret mere end 90 steder i Tyskland. Med en vognpark på 800 lastbiler og et samlet lagerareal på 330.000 m2, betjener virksomheden ikke kun kunder inden for detailhandlen, men også mange andre brancher.
Da kundernes behov inden for detailhandelslogistikken også er meget forskellige, har Pfenning Logistics senest bestilt sættevogne S.KO i forskellige længder hos Schmitz Cargobull. Flåden består nu af 25 nye tvangsstyrede toakslede sættevogne S.KO på 11 meter og 30 nye bokstrailere S.KO med en længde på 13,60 meter. „Lasten til vores kunder bliver stadigt tungere. Andelen af drikkevarer er stigende. Derfor har vi brug for en ekstra aksel“, fortæller René Günzel, leder af vognparken hos Pfenning Logistics.
Og for at kunne opfylde vores kunders ønsker, er samarbejdet om at omsætte nye idéer til praksis nu fast. Det mest kendte eksempel på dette er udviklingsarbejdet i forbindelse med et vogntog med gennemgående lastningsmulighed, hvoraf Schmitz Cargobull allerede har leveret 200 styk til Pfenning Logistics. Vogntoget består af en forvogn med M.KO-opbygning og centralakselanhængeren Z.KO. Det specielle er her den ekstra rulleport bag på anhængeren samt en integreret, nedklappelig platform, der kan køres hen over. Derved er lastning og aflastningen blevet optimeret og arbejds- og lastsikkerheden øget.
1.250 køretøjer til Pfenning Logistics
Samarbejdet mellem Pfenning Logistics og Schmitz Cargobull har eksisteret i mere end 20 år. I denne periode har Schmitz Cargobull leveret i alt 1.250 trailere til Pfenning Logistics. Først for nylig bestilte virksomheden igen 55 to-akslede sættevogne til friske varer med liftaksel og har dermed mere end 250 trailere i stalden.